Saa kunne vi endelig lette os og straekke benene. Da vi stod ud af flyet, blev vi moedt baade af et syn og en luftfuttighed, jeg aldrig var stoedt paa foer. Jeg tror for dem der ikke har proevet det foer, saa foeltes det som at naar man lige er staaet ud af et bad derhjemme, saa varm og fugtig er luften. Man vaender sig dog hurtigt til det.
Det naeste man ser er saa frodige 'bjergtoppe'. Bjerg og bjerg er maaske saa meget sagt, men det er da ogsaa en Vulkanoe saa de staar bare op fra ingenting. Som vi ogsaa proevede paa en senere hike, kan man staa paa et naesten helt flat stykke, og saa lige ved siden af en, gaar det mere eller mindre lodret op.
Luftehavnen er ogsaa lidt anderledes. Man skal taenke paa at vi var kommet direkte fra de her enorme lufthavne, og pludselig staar man et sted hvor koeerne til immigration deskene, kan taelles paa een haand, og der sidder en gut i hjoernet og spiller ballade-musik paa sin guitar (honulullu'ish).
Det var tidlig morgen da vi landede, saa billederne er lidt halv-dunkle. Men bare i den tid vi brugte i lufthavnen blev det naesten fuldstaendig lyst. Dernede er det vitterligt somom der bare bliver taendt paa en kontakt og bang saa er der lys.
Den 'store' parkeringsplads
min foerste palme!
Mere inc.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar